23948sdkhjf

Elgiganten i Fields genåbner

Torsdag den 28. november slår Elgiganten i Fields i Ørestad dørene op til en kæmpe åbningsfest i et moderniseret og opfrisket varehus.
Varehuschef Marcus Monazam fortæller, at der bliver tale om et af Københavns største elektronikvarehuse, der samtidig får en af de største indbyggede Apple-butikker i Danmark – en såkaldt Apple shop-in-shop.

- Vores varehus i Fields trængte til en modernisering og en udvidelse, og resultatet er blevet helt i særklasse. Kunderne kan se frem til at træde ind i et moderne og lækkert varehus, der samtidig rummer en af de største indbyggede Apple-butikker i Danmark. Jeg glæder mig meget til at vise varehuset frem med en masse gode tilbud på åbningsdagen den 28. november, siger varehuschef Marcus Monazam.

Ny indbygget Apple-butik
Efter den indvendige ombygning er der også blevet plads til endnu flere produkter i varehuset, fortæller Marcus Monazam. Det drejer sig for eksempel om en endnu større afdeling med køkken og hvidevarer, og endnu flere udstillede fladskærme, computere og smartphones.

Desuden har Elgiganten i Fields som nogle af de første i Norden fået en helt ny indbygget Apple-butik, der præsenterer de populære produkter på endnu mere inspirerende og kundevenlige måder.

- Det har været et stort ønske at få et moderne varehus i Fields med endnu større udvalg og endnu bedre forhold. Det har vi nu, og jeg er ikke i tvivl om, at kunderne vil sætte pris på forbedringerne. Vi tror nemlig på, at gode indkøbsoplevelser skabes af stort udvalg, lave priser og god vejledning i inspirerende omgivelser, siger Marcus Monazam, varehuschef i Elgiganten Fields.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078